Nyhedsbrev fra d. 29/9-2008
Intet nyt fra Restfronten
Kære OIOREST følgegruppe
I har ikke hørt meget til os siden workshoppen i slutningen af april, så
nu er det på tide, at i får lidt information om, hvad der er sket og skal ske
med OIOREST. Vi har i projektgruppen arbejdet
med den del af OIOREST, som beskæftiger sig med udstilling af offentlige data.
Arbejdet som har taget udgangspunkt i mønsteret
Offentlige data fra
Implenteringsmodel for forretningsservices, og har resulteret i en række
leverancer med det mål at vejlede om mønsteret. Vi vil gerne have din mening om
følgende leverancer:
-
Offentlige data
– mønsteret er en opdateret af udgave af samme mønster fra
Implementeringsmodellen.
-
Offentlig fællesviden i Det Digitale Danmark, som er et dokument, der er
henvendt til offentlige myndigheder og har til formål at belyse behovet for
REST-baserede dataservices i Det Digitale Danmark samt præsentere nogle
muligheder og barrierer for Det Digitale Danmarks anvendelse af disse services.
Dokumentet, der ikke forudsætter den store tekniske indsigt, giver en indsigt i
hvad REST kan anvendes til, og kan bruges som inspirationskilde til de
myndigheder, som ligger inde med data, som ønskes gjort offentlig tilgængelige.
-
OIOREST –
webservice design, Retningslinjer til design af REST baserede web
services, som tager udgangspunkt i Danmark servicen og bruger RESTfull web
services som baggrundsmateriale.
-
Kodeeksempler
på hvordan Danmark servicen kaldes fra et klientprogram i
programmeringssprogene: C#, Java, Ruby og JavaScript.
-
Danmark servicen, som er det
gennemgående eksempel i vejledningerne, og gerne skulle være inspirations- og
motivationskilde for udstilling af andre offentlige data. Danmark webservicen
er et eksempel på hvorledes et design af en REST baseret webserviec kan være,
hvorledes den kan dokumenteres, hvilke repræsentationer der kan anvendes samt
vise at kodeeksempler vil lette udviklingen af programmer, der skal anvende
webservicen. Siden workshoppen har Danmark servicen fået tilføjet support for at
kunne levere
JSON
repræsentation samt
html
repræsentationer. Html repræsentationerne fokuserer på at vise geokodede
data på kort. De geokodede data er adressekoordinater samt postdistriktsgrænser.
Formålet med leverancerne er at gøre det lettere for dem, der ønsker at
udstille offentlige (ikke sikkerhedsbelagte) data, samt gøre det mere ensartet
og lettere for dem, der ønsker at at anvende disse udstillede data. Vi vil meget
gerne høre din mening om hvorvidt leverancerne opfylder formålet. Vi har bevidst
ikke forsøgt at beskrive alle emner selv, men henvist til egnet materiale. Send
din kommentar til Finn Jordal (fhj@itst.dk).
VisStedet, JavaScript og JSON
I forbindelse med arbejdet med Danmark web servicen stødte vi på et spændende
initiativ fra Kort & Matrikelstyrelsens (KMS) ved navn
Vis
Stedet, som gør det muligt på sit eget web site at præsentere
stedfæstede data på detaljerede kort fra KMS. Vis Stedet er et JavaScript
bibliotek som udvikles på Open Source basis og kommer til at ligge på
Softwarebørsen. I OIOREST projektet
så vi det som en oplagt mulighed at anvende VisStedet i forbindelse med at teste
Danmark web servicen fra en JavaScript klient.
Efter planen skulle vi undersøge andre repræsentationstyper end XML –
bl.a. JSON. JSON giver specielt mening i
forbindelse med JavaScript klienter, da JavaScript let fortolker JSON
repræsentationer. Vi lavede derfor en JavaScript klient – en web side, som
henter adressekoordinater fra Danmark web servicen og præsenterer disse vha. Vis
Stedet JavaScript biblioteket på Kort og Matrikelstyrelsens kort. I stedet for
at anvende XML i repræsentationen
http://oiorest.dk/danmark/kommuner/173/lokaliteter/Sorgenfri slot/adresser.xml bad vi om en JSON repræsentation
http://oiorest.dk/danmark/kommuner/173/lokaliteter/Sorgenfri slot/adresser.json.
JavaScript koden placerer de hentede adresser på Sorgenfri slot vha. VisStedets
JavaScript bibliotek på kortet fra Kort og Matrikelstyrelsen
http://oiorest.dk/danmark/kommuner/173/lokaliteter/Sorgenfri slot/adresser.kms.
For at få et indtryk af detaljerigdommen KMS’s kort kan du sammenligne med
Google Maps
http://oiorest.dk/danmark//kommuner/173/lokaliteter/Sorgenfri slot/adresser.gm
og Microsoft Live maps
http://oiorest.dk/danmark/kommuner/173/lokaliteter/Sorgenfri slot/adresser.msm.
Andre eksempler på Danmark webservicens udnyttelse af JSON og kort findes
her,
her
og her.
Udbredelsen af REST
Hvordan går det så med udbredelsen af REST? Samtidig med vores OIOREST
projektarbejde har vi haft samarbejde med andre offentlige projekter i
forbindelse med at etablere REST web service. Det drejer sig specielt om
projekterne FOA, DKAL, DMU, Miljøportalen samt borger.dk.
FOA er den Fælles Offentlige Adressedatabase (http://foa.danmark.dk), der tilbyder ét samlet sted til
registrering af alle adresseoplysninger om offentlige institutioner inkl.
medarbejdere. Formålet er at sikre nem adgang for både borgere, virksomheder og
offentlige institutioner til opdaterede offentlige adresseoplysninger, herunder
myndigheders sikker e-postadresser. Den 20. oktober 2008 lanceres FOA i en ny
version - FOA2. FOA2 tilbyder bl.a. ny brugerflade med forbedret søgefunktion og
dataeksport både via den grafiske brugerflade og via web service. Samtidig med
at lanceringen FOA2 lanceres også en REST baseret web service, som udstiller
alle offentlige data fra FOA.
DKAL, som står for Digital Kommunikations
og Arkiv Løsning, er sammenlægningen af projekterne Dokumentboks og NemSMS
fra
Digitaliseringsstrategien. DKAL skal gøre det muligt for myndigheden at føre
en sikker tovejskommunikation med borgerne og virksomhederne. De to projekter er
nu både teknisk og udbudsmæssigt lagt sammen. Økonomistyrelsen og ITST indledte
foråret 2008 et samarbejde omkring udarbejdelse af kravspecifikationen til DKAL.
ITST fik til opgave at formulere de ikke-funktionelle krav til udbudsmaterialet
samt at rådgive om integrationsarkitekturen. DKAL skal integrere med mange andre
parter både som serviceudbyder og –aftager. DKAL tilbyder et generelt snitflade
til al den funktionalitet, som DKAL skal tilbyde. Det drejer sig om mulighed for
at sende dokumenter og SMS, finde ud af om en given borger ønsker at anvende
DKAL, hente en liste over de seneste modtagne dokumenter, hente dokumenter osv.
Denne snitflade har projektgruppen anbefalet bliver etableret som en OIOREST
baseret web service.
I samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser ser vi på at gøre
naturtilstandsdata tilgængelige som REST web services. Servicen skal trække data
fra Naturdata og fra Danmarks ArealInfo og sammenkæde disse, så det er muligt at
vise dem på kort.
Miljøportalen vil i den kommende tid overveje hvorledes de skal udstille
overfladevandsdata, og vi er i den forbindelse blevet bedt om råd og vejledning
i forbindelse med at udstille disse, som en REST baseret web service.
Borgerportalen borger.dk integrerer til myndighedernes løsninger vha.
OIM’en (Den
Fællesoffentlige Integrationsmodel for Borgerportalen og Virksomhedsportalen),
som er baseret på link og iframe integration. Det er ikke alle af borger.dk
integrationsbehov, der kan dækkes af denne form for integration. Derfor har vi
haft et samarbejde med borger.dk omkring andre integrationsformer, hvor vi også
dette tilfælde har peget på REST.
Vi vil fremover følge disse projekter og informere jer om dem. Hvis i står
overfor at skulle udstille offentlige data eller ønsker at anvende REST i anden
sammenhæng er i velkomne til at kontakte undertegnede.
OIOREST fremover
Fremover vil vi i OIOREST-projektet fokuserer på sikkerheds- og
pålidelighedsmæssige aspekter ved anvendelse af REST baserede web services. Her
tager vi udgangspunkt i mønsteret
Mine data fra
implementeringsmodellen og anvender
Køservicen, som gennemgående eksempel.
Hvis i har ideer, kommentarer, forslag, meninger eller andet vedrørende
OIOREST er i meget velkomne til at kontakte mig. I næste uge opholder jeg mig på
JAOO, så hvis i også deltager, er i meget velkomne
på Softwarebørsens stand.
Med venlig hilsen
Finn Jordal