OIOREST nyhedsbrev
Mandag D. 15 december 2008
Ønskeseddel udbedes
Der er ikke mange, der kan være uenige om, at det vil have en stor nytteværdi, hvis
myndighedernes data - selvfølgelig med respekt for de aktuelle datas sikkerhedsforskrifter
osv. – kunne tilgås og anvendes på en nem måde af borgere, virksomheder samt andre
myndigheder. Det kunne være Kort og matrikelstyrelsen kortdata, CVR’s virksomhedsdata,
Politiets statistiker, Miljøministeriets forureningsdata, valgdata, institutioners
beliggenhed osv. Data kunne med fordel være geokodede, så de kunne præsenteres på
kort. I ITST er vi overbevidste om, at det vil have en nytteværdi, men vi er ikke
sikre på hvor stor nytteværdien egentlig vil være. Vi har heller ikke noget overblik
over hvilke af myndighedernes data, der vil være interessante for borgere, virksomheder
og myndigheder at anvende, samt hvad de med fordel kunne bruges til.
I forbindelse med OIOREST arbejdet kunne jeg godt tænke mig at høre dig, om hvilke
data du gerne vil kunne tilgå, samt hvordan disse data kunne anvendes med nytteværdi
i form af innovation, problemløsning, effektivisering, indtjening mm. Lav en prioriteret
liste (ønskeseddel) over hvilke data du gerne så var tilgængelige, hvad de skal
bruges til, samt hvilken nytteværdi det vil skabe. Send ønskesedlen til fhj@itst.dk.
Inspiration til hvilke data det kan dreje sig om, kan du få fra
Offentlig fællesviden
i Det Digitale Danmark.
Det var ikke mange OIOREST nyheder, der blev lanceret i dette nyhedsbrev, men mere
et ønske om ved din hjælp at få et større overblik over potentialet i at gøre myndighedernes
data ”mashable”.