OIOREST nyhedsbrev
Onsdag d. 17 juni 2009
Offentlige data i spil - workshop
Målet med OIOREST er at
gøre det nemmere for myndigheder og andre at gøre deres data tilgængelige. Det
offentlige ligger inde med mange data, som kan bruges i mange sammenhænge, men
som enten slet ikke udstilles eller udstilles med tekniske eller økonomiske
hindringer for dem, som ønsker at bruge data. Derfor er det samtidig målet, at
brugen af OIOREST skal gøre det nemmere for andre at anvende de udstillede data
i mange forskellige sammenhænge og på tværs af platforme og programmeringssprog.
En myndighed, der ønsker
at skulle udstille deres data, står overfor en række problemer, der skal
håndteres: Økonomiske, juridiske, rettighedsmæssige, privacy, tekniske osv. På
samme måde står en virksomhed eller borger, som ønsker at anvende en myndigheds
data, også overfor en række problemer: Betaling, betingelser for anvendelse,
privacy, tekniske osv. OIOREST har fra starten næsten udelukkende haft fokus på
de tekniske problemstillinger, men har selvfølgelig ikke kunne undgå at bevæge
sig ind over de andre problemområder. Omverdenen har også fra den første OIOREST
workshop påpeget, at der udover de tekniske, også var mange andre problemer, der
skulle håndteres. Det er blevet hørt.
IT-
og Telestyrelsen har sat
Offentlige data i
spil
initiativet i verdenen for at se på hele problemkomplekset omkring udstilling og
anvendelse af offentlige data – og ikke kun den tekniske. Initiativet starter
med Workshop om anvendelse af offentlige
data i det private erhvervsliv onsdag d. 24/6-2009. Deltagelse
er gratis, men tilmelding er nødvendig. Der er et begrænset antal pladser, og de
fordeles efter først-til-mølle princippet.
Tilmelding
sker her.
Finn Jordal