OIOREST nyhedsbrev

Mandag d. 14. december 2009

offentlige data komme ud at lege?

Borger Finn var noget bekymret over om Navnelaboratoriet brug af data fra Familiestyrelsen og Danmarks Statistik var lovlig. Hvis nu det var ulovligt, var al hans arbejde med at etablere sitet så forgæves? Han måtte få det afklaret med det samme. Han kontaktede derfor IT- og Telestyrelsen, som måtte have viden om dette specielle problem, og fik fat i Frederik Nelsson. Frederik (populært navn - har ligget på Top 50 siden 1991 med indtil flere førstepladser) viste sig at være langt mere inde i problemstillingen end Borger Finn egentlig havde forventet. Han talte om dybe links, Markedsføringslovens § 1, Konkurrencelovens § 6, Ophavsrettens § 71 og meget mere, som Borger Finn havde svært at forholde sig til ud over - som Frederik sagde - at området var noget gråt. Det ville Borger Finn sætte stor pris på. Frederik var - som han sagde - ikke-jurist og kunne derfor ikke juridisk afgøre, hvorvidt Borger Finn havde gjort noget ulovligt ved at anvende data fra Familiestyrelsen og Danmarks Statistik til Navnelaboratoriet, men de havde en jurist - Cecile Christensen - i afdelingen, som måske kunne.

Cecile Christensen (Cecile findes ikke over familiestyrelsen liste over godkendte fornavne - mon Cecile i virkerligheden hedder Cécile, men har opgivet kampen mod apostrof ignorante it-systemer) svarer Borger Finn på følgende måde:

”Det ikke umiddelbart er muligt at vurdere om en mash up som Navnelaboratoriet er lovlig, da der findes en række love og regler som beskytter brugen af digitale informationer. Dette gør sig også gældende for Borger Finns mashup, da den består af en sammenstilling af informationer hentet fra forskellige offentlige hjemmesider.

En hjemmeside kan bl.a. være beskyttet af ophavsretten som et selvstændigt litterært værk (§ 1), som et samleværk (§ 5) eller som en database (§ 71). Dette gælder også for offentlige hjemmesider. Det er en konkret vurdering, om den enkelte hjemmeside er har karakter af et litterært værk, eller kan beskyttes som samleværk eller database, eller om informationen er frit tilgængelig (public domain).

Det kan i visse tilfælde være tilladt at videreanvende dele af en anden hjemmeside i overensstemmelse med reglerne om citatret, men det vil også være en konkret vurdering, om hvor meget information, man kan tage, og der skal selvfølgelig henvises til kilden.

Det kræver derfor en konkret vurdering af de enkelte hjemmesider og Borger Finns mashup for at vurdere, om mashup'en overtræder ophavsloven. En pragmatisk løsning kunne imidlertid være at spørge de respektive myndigheder om lov til at anvende deres hjemmesider på den pågældende måde.”

Borger Finn, som går ind for pragmatiske løsninger, er glad for det rimeligt forståelige svar og følger Cecile råd:

Først kontakter han Familiestyrelsen:

Familiestyrelsen

Svaret kommer prompte:

Familiestyrelsen

Et fint svar som Borger Finn er rimeligt tilfreds med. Specielt argumentet med at fordi data er offentlige tilgængelige, så må man anvende dem. Det knap så gode i svaret er brugen af ’umiddelbart’. Hvad betyder det? I Den Danske Ordbog står der: ”i første omgang, ved en overfladisk betragtning og inden nærmere undersøgelser”. Kommer der en anden omgang? Skal der en nærmere undersøgelse til? Borger Finn ønsker(tør) ikke at spørge mere ind til denne problemstilling, da han opfatter mailen som en tilladelse til at benytte navnelisten.

Det var Familiestyrelsen, så mangler vi bare Danmarks Statistik:

Danmarks Statistik

Svaret kommer også her prompte:

Danmarks Statistik

Ja, Danmarks Statistik’s data ligger lidt gemt på sitet:

Danmarks Statistik

Og det er det:

Danmarks Statistik

For Danmarks Statistik er det vigtigt at kildehenvisningen er i orden og det er den jo. Tilladelserne er i orden. Det gik jo meget smertefrit.

Der var et par af Borger Finns fordomme omkring det offentlige, der her blev gjort til skamme. Specielt reaktionstiden samt de koncise, direkte og positive svar var han imponeret over. Det var jo helt Gov 2.0 agtigt. Selvfølgelig ville det være endnu bedre, hvis der var en regel om, at alle myndighedernes offentlige data var maskinlæsbare, og at det var tilladt for andre at bruge dem til andre formål. Her satte Borger Finn sin lid til at Frederik og resten af IT- og Telestyrelsen ville starte på at se på dette problemkompleks. Som Frederik formulerede det: ”gøre den digitale jura klar, og ikke mindst forsøge at ændre de regler der måtte være uheldige ifht at skabe digital kreativitet og innovation”.

Finn Jordal / @OIOREST

IT- og Telestyrelsen