Eksempel på udstilling af offentlige data
Danmark web servicen er et eksempel på hvordan offentlige data kan udstilles,
så de kan tilgås fra mange forskellige platforme/devices. Danmark web servicen
er en REST baseret web service, som udstiller information om forskellige dele af
Danmark: regioner, kommuner, sogne, postdistrikter, valgdistrikter,
skoledistrikter, grundskoler, veje og adresser med koordinater. Nærværende
web service udstiller ikke informationerne
vha. en brugergrænseflade, men vha. en system-til-system grænseflade - en REST baseret web service.
Web servicen giver mulighed for at hente data om de forskellige dele af Danmark,
men ikke mulighed for ændre disse data. Selve REST interfacet til denne web service er beskrevet
her.
Eksempler på hvad Danmark web servicen kan bruges til findes
her. Kodeeksempler på hvorledes Danmark web servicen anvendes fra en klientapplikation i programmeringssprogene C#, Java, Ruby og JavaScript findes
her. En klientapplikation der vha. Danmark web servicen og Google Maps API
fremfinder og placerer adresser på danmarkskortet kan findes
her.
Det er i eksemplet ikke informationerne i sig selv, der er interessant, men hvorledes
informationerne udstilles som en REST web service. Informationerne er fra november
2007, ikke valideret og vil fremover ikke blive opdateret.
Formålet med Danmark servicen er at være inspirations- og motivationskilde for udstilling af andre offentlige data.
Danmark webservicen er et eksempel på hvorledes et design af en REST baseret webserviec kan være,
hvorledes en REST baseret web service kan dokumenteres, hvilke repræsentationer der kan anvendes
samt vise at kodeeksempler vil lette udviklingen af programmer, der skal anvende webservicen.
Formålet er ikke at etablere en driftklar web service, som leverer validerede og opdaterede data.
Hvis du ønsker opdaterede data henvises du til Geoservicen, som udstiller nogle af de samme data som Danmarkservicen, nemlig geokodede danske adresser, postnumre, kommuner,
regioner, politikredse, sogne, retskredse samt opstillingskredse. Derudover tilbyder
Geoservicen koordinattransformation mellem ETRS89, det koordinatsystem som de danske
myndigheder anvender, og WGS84, som er det koordinatsystem, som de fleste GPS’ere
og de gratis korttjenester, som f.eks. Google maps, anvender.