Eksempler på brug af køservicens web api

Du behøver ikke at programmere en applikation, for at undersøge al Køservicens funktionalitet. REST baserede web services har nemlig den fordel, at de kan tilgås vha. en browser. Du kan vha. af en browser tilgå al den funktionalitet i Køservicen, som bruger http metoden GET (se dokumentationen af Web API). Udover en browser har du behov for et certifikat, så du kan identificere dig overfor Køservicen. Du kan enten bruge dit eget OCES certifikat eller bruge testcertifikaterne fra certifikat.dk. Du har med dit certifikat ikke adgang til alle Køservicens ressourcer. Andres dokumenter kan du f.eks. ikke tilgå. I Web API dokumentationen kan du læse hvilke ressourcer du kan tilgå. Nedenfor kan du prøve forskellige anvendelser af Køservicen.

Køejere

Alle med et certifikat kan se medlemmerne af Køservicen (køejere):

https://oiorest.dk/queueservice/v1/owners

Mine køer

Alle medlemmerne af Køservicen (køejere) kan se hvilke køer de er tilmeldt:

https://oiorest.dk/queueservice/v1/my/queues

Et andet medlems køer

Alle medlemmerne af Køservicen (køejere) kan se hvilke køer andre medlemmer er tilmeldt:

https://oiorest.dk/queueservice/v1/owners/PID_9208-2002-2-284852583577/queues

Min feed

Ejeren af en eller flere køer kan få et overblik over hvilke beskeder, der er blevet modtaget, ved at anvende sin feed. Feeden er baseret på AtomPub og indeholder beskeder fra alle ejerens køer:

https://oiorest.dk/queueservice/v1/my/feed

Andre eksempler

Det er også muligt vha. en browser at tilgå lister over dine køers indhold samt de enkelte dokumenter i køen. URL'erne til disse ressourcer er mere dynamiske end ovenstående URL'er, da de til stadighed kan tilføjes og slettes køerne. URL'erne er ikke statiske og derfor ikke med blandt nærværende eksempler. Url'erne til disse ressourcer kan fås ved at bruge ovenstående ressourcer.